SMV'er kan nu modtage tilskud til digital sikkerhedsrådgivning

Itavis får godkendt sikkerhedskonsulent til SMV:Digital

Itavis-medarbejder, Michael Harjo, er blevet godkendt af Erhvervsstyrelsen gennem projektet SMV:Digital som sikkerhedskonsulent for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). SMV'er kan nu ansøge om finansiering gennem regeringens SMV:Digital-program til rådgivning om digital sikkerhed, med mulighed for at modtage et tilskud på op til kr. 50.000,-.

Cybertruslerne udvikler sig hele tiden

I nutidens digitale tidsalder er behovet for robuste digitale sikkerhedsforanstaltninger vigtigere end nogensinde før. Efterhånden som cybertrusler fortsætter med at udvikle sig og bliver mere sofistikerede, er SMV'er i stigende grad sårbare over for cyberangreb. Databrud kan resultere i betydelige økonomiske tab, skade på omdømme og tab af kundetillid. I lyset af dette er det vigtigt for SMV'er at træffe proaktive foranstaltninger for at beskytte deres digitale aktiver.

Derfor har vi sendt Michael i felten som sikkerhedskonsulent.

Michael har beskæftiget sig med IT i mere end 20 år og besidder derfor en stor erfaring indenfor branchen, hvor han desuden har været gennem hele værdikæden. Til dagligt sidder Michael nu i stillingen som Head of Service Delivery hos os.

Her er han ansvarlig for at vores kunders it-sikkerhedsforanstaltningerne er på plads og overholdes, med fokus på standarder som ISAE 3402 og NIST. Han fører tilsyn med leveringen af it-services, sørger for at eventuelle problemer løses hurtigt, og sikrer kundernes løbende tilfredshed. På denne måde minimeres risikoen for sikkerhedsbrud og det sikres, at data og systemer er effektivt beskyttet.

Som sikkerhedskonsulent sørger Michael for at give SMV'er, der ønsker at forbedre deres digitale sikkerhed, et godt beslutningsgrundlag til at kunne prioritere sikkerhedstiltag.

Risk Assessment

Hans rådgivning omfatter at udføre en omfattende cyber risk assessment, der har til formål at identificere sårbarheder og potentielle trusler og på den baggrund give anbefalinger til forbedring af virksomhedens digitale sikkerhed. Michaels risk assessment er baseret på at gennemføre et interview med ledelsen og it-chefen i virksomheden, hvor der stilles over 100 spørgsmål for at afdække sikkerheden i hele virksomhedens digitale økosystem.

Dette resulterer i en rapport med en score for virksomhedens sikkerhedsniveau, samt konkrete anbefalinger til optimering.

For at komme i mål med en risk assessment benyttes følgende fremgangsmåde:

Identifikation af kritiske aktiver

  • Aktiver som forretningskritiske systemer og værdifulde data skal identificeres og prioriteres efter, hvor kritiske de er ift. virksomhedens drift.

Vurdering af sårbarheder

  • Michael kortlægger potentielle cybertrusler og evaluerer eventuelle sårbarheder, der kan føre til realiseringen af disse trusler.

Beregning af risiko

  • Risikoen kan beregnes ud fra vurderingen af de identificerede sårbarheder. Disse vurderes i forhold til sandsynligheden for, at truslen bliver realiseret og konsekvenserne af angrebet.

Rapport og anbefalinger

  • Michael leverer en omfattende rapport med anbefalinger til virksomheden for at forbedre deres digitale sikkerhed. Rapporten præsenteres i et sprog, som ledelsen kan forstå, og fungerer som grundlag for virksomhedens prioritering af potentielle cybertiltag.

Med den stigende afhængighed af teknologi i virksomheder er det afgørende for SMV'er at tage digital sikkerhed seriøst og søge ekspertrådgivning for at beskytte deres digitale aktiver. Michaels rådgivning hjælper SMV'er med at beskytte deres virksomhed og omdømme samt at blive styrket i kampen mod cybertrusler.

Cybertrusler er overalt, derfor gælder det mere end nogensinde før om at have den stærkest mulige IT-sikkerhed.

Ønsker jeres virksomhed at modtage et tilskud på kr. 50.000,- til at forbedre jeres digitale sikkerhed? Følg linket nedenfor og bliv klar til næste runde af tilskud.

https://smvdigital.dk/content/ydelser/tilbud/4e84e652-3d63-4b24-b5f5-a278d2ad27e6/